Ballerup kommune er fra januar 2009 ny "Team Danmark Elitekommune". Der er en lang række stærke talentudviklingsmuligheder i Ballerup, som i de kommende år vil kunne udvikles yderligere, ikke mindst med koncentrationen af gode træningsfaciliteter i og omkring Ballerup Idrætsby. Miljøet skaber et robust fundament for at etablere et godt talentarbejde. Det gælder blandt andet for holdidrætsgrene som pigefodbold og for individuelle discipliner som cykling, svømning, atletik, bordtennis og taekwondo. Mulighederne for at videre udvikle elitearbejdet i dansk banecykling med Ballerup Superarena som ramme er et vigtigt parameter i talentarbejdet i Ballerup Kommune. "Vi har fået en stærk partner i Ballerup kommune, og jeg ser et helt særligt potentiale for talentudviklingen både i bordtennis, taekwondo og atletik og selvfølgelig i det i forvejen stærke cykelsportsmiljø. Jeg er ikke i tvivl om, at Ballerup kan skabe de rette vækstbetingelser for talenterne og dermed være med til at udvikle fremtidens stjerner. Jeg glæder mig meget til det kommende samarbejde". Ballerup Kommune glæder sig også til det nye samspil med Team Danmark. "Jeg er utrolig glad for, at Ballerup er blevet udnævnt til elitekommune, og at vi dermed får mulighed for at styrke vores lokale idrætstalenter. I Ballerup satser vi på både bredden og eliten. Aftalen med Team Danmark betyder blandt andet, at vi helt konkret udvikler Hedegårdsskolen til en idrætsskole med fokus på gode uddannelsesmuligheder for kommende talenter. Samtidig indfører vi kropseksperimentarium på to af vores andre skoler – Grantofteskolen og Rugvængets Skole. Vi mener det, når vi siger, at vi går efter at være landets sundeste kommune i 2010," siger Ove E. Dalsgaard, borgmester i Ballerup Kommune.
Ballerup Kommune kan med en bred politisk opbakning og en velfungerende Idræts- og Fritidsforvaltning indgå i et stærkt samspil med Team Danmark og de relevante idrætsgrene og dermed skabe gode rammer for den lokale elite. Og Team Danmarks direktør, Michael Andersen, ser Ballerup Kommune som en vigtig samarbejdspartner, der på sigt kan blive en vigtig brik i udviklingen af dansk elitesport:
"Ballerup er en visionær kommune, der i mange år har haft idrætten som en helt central del af kulturpolitikken – og som jo også har været kåret som Årets Idrætsby. Der er således gode muligheder for at styrke vilkårene for de lokale talenter – især med de gode træningsfaciliteter, hvor både cykelbane, svømmestadion, atletik-stadion og sportshotel er samlet på samme sted,i Idrætsbyen. Og så er Ballerups fokus på de fremtidige uddannelsesmuligheder for atleterne med både idrætsskoler, idrætsefterskole og fleksible ungdomsuddannelser en vigtig brik, når det drejer sig om at skabe gode daglige vilkår for talenterne," siger Michael Andersen og fortsætter





