Triton tilbage i 1. division

10. april 2010
TRITON viste både topform og stor fighter ånd ved dette års DM for Hold, som blev afholdt i Ringsted den 10.-11. april 2010. Holdet var sammensat af TRITONs bedste konkurrencesvømmere blandt årgangs, junior og seniorsvømmere, herunder de 5 Team Ballerup støttede svømmere Jahnay Benson, Cecilie Holten, Christina Holmboe-Olesen, Mette Hasemann og Nick Niebling.
Alle kræfter blev lagt i og tempoet var højt. Samtlige svømmere imponerede ved at opnå nye flotte præstationer. Flere af svømmerne deltog i rigtig mange løb, så det var forrygende, at der kunne opnås flere personlige forbedringer på både stævnets første og sidste dag.
”Det er et af sæsonens mål, der nu er nået. Vi har arbejdet hårdt på at vi skulle vende tilbage i 1. divisionen, efter at vi sidste år var tæt på, men måtte se os slået af de øvrige klubber. Det er ikke tilfældet i år”, siger en meget tilfreds cheftræner Stefan Hansen, som glæder sig over oprykningen.
Nye personlige rekorder
Christina Holmboe-Olesen, 6 sek. i 800m fri
Julie-Sofie Hemdorff, 4 sek. i 200m ryg
Stine Raaby Jensen, ca. 4 sek. i 200m Medley
Louise G. Rigét, 5 sek. i 400m Medley og ca. 4 sek. i 100m fly
Cecilie Holten, 3 sek. i 200m bryst
Louise Møller Jessen, 9 sek. på 800m fri
Karim Møller, 15 sek. på 400m Medley og 49 sek. på 1500m fri
Nye klubrekorder
Mette Hasemann, 400m Medley
Julie-Sofie Hemdorff, 100m ryg
Jahnay Benson, 50m butterfly
Stine Raaby Jensen, 50 og 100m ryg
Cecilie Holten, 100m Medley og 50m bryst
Nye holdkap rekorder
4x50m fri Jr. (Jahnay Benson, Christina Hvid Edil, Maja Nielsen, Cecilie Holten)
4x100 butterfly (Louise G. Rigét, Mette Hasemann, Christina Hvid Edil, Jahnay Benson)
4x100 ryg (Mette Hasemann, Stine Raaby Jensen, Christina Holmboe-Olesen, Christina Hvid Edil )
4x100 Medley (Stine Raaby Jensen, Cecilie Holten, Louise G. Rigét, Christina Hvid Edil)
|
Faktaboks Holdene som skulle kæmpe indbyrdes om en plads i 1. divisionen var: EliteSvøm Esbjerg 2, Holstebro, USG 1, Triton, Ringsted, Frederikssund, Silkeborg, Hillerød og Svendborg. De 3 bedste rykker op og de 3 sidste rykker ned i 3. division. Triton blev nr. 2 og fik dermed en klar oprykning tilbage i 1. division. |
Se de mange individuelle resultater fra DMH Åben på Tritons hjemmeside: www.triton-swim.dk




Tilbage