Triton får dobbelt nordisk årgangsmester: Cecilie Holten

6. juli 2010
De 16 danske årgangssvømmere gjorde det rigtig flot ved de netop afsluttede mesterskaber for de alleryngste svømmere. Stævnet blev svømmet i norske Drammen og blev afviklet på langbane.
15 nordiske mesterskaber blev det i alt for de danske svømmere. Forud for afrejsen var målsætningen, at svømme 12 mesterskaber hjem, så det er en tilfreds talentudvikler fra Dansk Svømmeunion, Michael Hinge, der vendte på vej hjem med holdet bestående af svømmere og trænere, herunder cheftræner Stefan Hansen fra Triton.
Michael Hinge udtaler: ”Jeg er meget tilfreds med holdets præstation som en helhed, og holdets samlede potentiale lover godt for fremtiden for dansk svømning. Flere svømmere på holdet var faktisk under årets kravtider til EM for juniorer.” Ligeledes kan det fremhæves, at det stærke danske pigehold vandt alle pigeholdkapperne ved stævnet.





Tilbage